Kampene ved Matanikau

Kampene langs Matanikau
Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig
En amerikansk marinepatrulje krydser Matanikaufloden på Guadalcanal i september 1942
En amerikansk marinepatrulje krydser MatanikauflodenGuadalcanal i september 1942
Dato 23. - 27. september og 6. - 9. oktober 1942
Sted Guadalcanal i Salomonøerne
9°24′38″S 160°20′56″Ø / 9.41056°S 160.34889°Ø / -9.41056; 160.34889
Resultat Kampe i september: Japansk sejr
Kampe i oktober: Allieret sejr
Parter
USA USA Kejserriget Japan Kejserriget Japan
Ledere
Alexander Vandegrift,
Merritt A. Edson,
Chesty Puller,
Samuel B. Griffith
Herman H. Hanneken
Harukichi Hyakutake,
Kiyotake Kawaguchi,
Akinosuke Oka,
Masao Maruyama,
Yumio Nasu
Styrke
3.000[a] 2.000[b]
Tab
156 døde[c] 750 døde[d]

Kampene langs Matanikau i september og oktober 1942 var to separate men sammenhængende kampe blandt en række træfninger mellem amerikanske og japanske styrker omkring MatanikauflodenGuadalcanal, som fandt sted under slaget om Guadalcanal. Kampene, hvoraf den første fandt sted mellem den 23. og 27. september 1942 og den anden mellem 6. og 9. oktober 1942, var to af de største og mest betydningsfulde langs floden.

Området ved Matanikaufloden på Guadalcanal omfattede også halvøen Point Cruz, landsbyen Kokumbona og en række bakker og kløfter, som strakte sig ind i landet fra kysten. Japanske styrker brugte området til at omgruppere sig efter angreb på amerikanske styrker, så de igen kunne gennemføre angreb på de amerikanske stillinger ved flyvepladsen Henderson Field, og som ligger ved Lunga Point på Guadalcanal. Japanerne brugte også området som base i forsvaret imod allierede angreb på japanske soldater og forsyningslejre mellem Point Cruz og Kap Esperance på det vestlige Guadalcanal. Sidst brugte japanerne også området som udkigspunkt, hvorfra man kunne se og rapportere om allieret aktivitet omkring Henderson Field.

I den første træfning angreb elementer af tre marinebataljoner under kommando af generalmajor Alexander Vandegrift japanske troppekoncentrationer på flere punkter ved Matanikaufloden. Marinekorpsets angreb havde til formål at fjerne omstrejfende japanske soldater, som var ved at trække sig tilbage til Matanikau efter det nylige slaget ved Edson's Ridge, at afbryde japanske forsøg på at bruge området ved Matanikau som base for angreb mod marinekorpsets stillinger ved Lunga og at nedkæmpe japanske styrker i området. Japanerne, som var under kommando af generalmajor Kiyotake Kawaguchi, slog marinesoldaternes angreb tilbage. Under kampen blev tre kompagnier marinesoldater omringet af japanske styrker. De havde lidt store tab og undslap knapt med hjælp fra en af flådens destroyere og landgangsfartøjer fra kystvagten.

Under den anden kamp to uger senere, lykkedes det en større styrke af marinesoldater at krydse Matanikaufloden og angribe japanske styrker under kommando af de nyligt ankomne generaler Masao Maruyama og Yumio Nasu. De tilføjede et japansk infanteriregiment store tab, og angrebet tvang japanerne til at trække sig tilbage fra deres stilinger øst for Matanikau samt hindrede japanske forberedelser til deres planlagte store offensiv mod de amerikanske stillinger ved Lunga, der blev til slaget om Henderson Field.
Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search